Nyhedsbrev 14. August


Kære Alle

Farmers Market kører hver lørdag kl. 10.00 – 14.00 i august og september måned. Så trods regnen og kom ned og køb dine økologiske varer på markedet.

Farmers Market er et koncept under konstant udvikling, og frivillige og producenter, der står bag markedet, arbejder hele tiden på nye ideer, som kan gøre Farmers Market på Nørrebro endnu bedre. Det er fx ideer til markedsføring, nye producenter, aktiviteter til markedet, forbedring af forholdene omkring markedet og meget mere. Hvis du har gode ideer hører vi altid gerne fra dig.

I øjeblikket arbejder vi bl.a. på gadefesten, som kommer til at løbe af stablen lørdag den 13. september. Traditionen tro vil der denne dag være særlig mange producenter på markedet, gode tilbud i gadens butikker, musik, aktiviteter for børn og meget mere.

Så reserver allerede nu den 13. september til en hyggelig dag.