Nyhedsbrev 26. Juni
Kære alle
Farmers Market går på sommerferie i juli måned. Markedet vender stærkt tilbage fra lørdag den 2. august.
Det betyder, at det er sidste udkald for at shoppe friske fødevarer på Farmers Market før sommerferien:
Lille Krogelund kommer med deres lækre pølser, både til panden, grillen og rugbrødet - benyt chancen, det er ikke hver gang, de kommer. Jes Dahl kommer med dejlige friske hindbær og tager vejbeskrivelser og opfordringer til besøg på hans hyggelige landsted med. Kig forbi ostebilen og smag på de lækre oste. Pers Griseri har masser af lækkert kød fra både gris, lam og okse - fyld fryseren op til ferie og grill. Fuglebjerggaard sælger dejlige krydderurter, som kan udplantes. Hans Bos' friskslyngede honning passer perfekt sammen med jordbær fra Ventegodtgård.
